Når størstedelen af en undersøgelse mener at Muhammedtegningerne
har haft størst indflydelse på Danmark, når man har en alternativ svarmulighed
i form af 9/11 2001, så virker det for os skræmmende. En krig der har varet i
10 år, dræbt 42 danskere og skabt en global frygt for terrorisme, har sat mere
præg på Danmark end nogle andre svarmuligheder i undersøgelsen. Hvad er dette
et tegn på? Ignorance? At folk ikke forholder sig til andet end hvad der
konkret sker i eget land? Igen er vi i en situation, hvor mangel på oplysning
spiller en stor, hvis ikke altoverskyggende, rolle. Havde man formået at
formidle korrekte informationer til befolkningen, ville mange misforståelser
været undgået og svarene på undersøgelsen havde været meget anderledes. Ser man
på Muhammedtegningskonflikten kunne hele situationen potentielt have været
undgået, havde Jyllandsposten været mere opmærksom på eventuelle konsekvenser
deraf.
Det hele kan stort set koges ned til en simpel
sammenligning. Hvordan tror du en person ville klare sig i en debat omkring
udlændingepolitik, hvis personen har absolut ingen indsigt i denne? For det
første ville personen naturligvis klare sig utilstrækkeligt. Men hvad er
konsekvensen deraf? Personen kan måske blive udsat, for at høre for sin mangel
på kompetence. Derudover ville en eventuel ”sejr” være mistet, på baggrund af
mangel på viden. Det velkendte udtryk ”Hvis du intet fornuftigt har at sige, så
lad være med at sige noget” træder i den grad igennem her. Hvis man intet
fornuftigt har at bidrage med, til en debat om udlændingepolitik, hvorfor så
overhovedet deltage? Burde Jyllandsposten overhovedet have bragt tegningen? Det
er op til dem at beslutte, men det ville måske have hjulpet på en eventuel
beslutning, hvis man havde sat sig yderligere ind i tingene.
Hele denne situation har to synspunkter. En fra et dansk
synspunkt og et fra den muslimske verden. Indtil nu har debatten taget
udgangspunkt set fra et muslimsk synspunkt. Drejer man synspunktet til at være
med danske øjne, så ændrer hele situationen sig. Vi lever i et samfund hvor
ytringsfrihed vejer meget i vores hverdag. Vi bliver nemt forargede over andres
måde at reagere på, når man siger sin mening. Muhammedtegningerne er ikke en
undtagelse, men nærmere et godt eksempel på, hvor lidt indsigt danskere har i
andre samfund. Vi stiller os på bagbenene i stedet og stiller os komplet
uforståen overfor at et helt land kan blive boykottet af hele mellemøsten, på
baggrund af en uskyldig tegning. Dette ville endnu en gang være en helt anden
situation, hvis vi var sat væsentligt bedre end i det muslimske samfund og
deres verdensopfattelse.
En ting er at synes deres samfund er utilstrækkeligt, men en
anden ting er at pisse på det. Det gælder pludseligt begge veje, da ingen har
videre respekt for hinanden, på baggrund af de reaktioner man ser. Hvis man var
sat ordentligt ind i hver kultur man måtte involvere, ville vurderingen af konsekvenser
af sine handlinger, være væsentligt nemmere.

Skrevet af Mette, Till & Dennis
SvarSlet