Hvad skal til for at kultursammenstød er mindre problematiske?

Oplysning, information og mindre fordomme. På baggrund af en kvantitativ undersøgelse, dog ikke fuldkommen repræsentativ for Danmark, har vi erfaret hvor uvidende folk er omkring hvad der har haft størst indflydelse på Danmark, med henblik på problematikken omkring kultursammenstød. Konklusionen på denne, er at der er mangel på velinformeret samfund. Hvad det egentlige tiltag bør være for at få fjernet det ignorante og fordomsfulde samfund, er svært at sige, og  noget der hører politikere til, for at finde svaret på.

Når størstedelen af en undersøgelse mener at Muhammedtegningerne har haft størst indflydelse på Danmark, når man har en alternativ svarmulighed i form af 9/11 2001, så virker det for os skræmmende. En krig der har varet i 10 år, dræbt 42 danskere og skabt en global frygt for terrorisme, har sat mere præg på Danmark end nogle andre svarmuligheder i undersøgelsen. Hvad er dette et tegn på? Ignorance? At folk ikke forholder sig til andet end hvad der konkret sker i eget land? Igen er vi i en situation, hvor mangel på oplysning spiller en stor, hvis ikke altoverskyggende, rolle. Havde man formået at formidle korrekte informationer til befolkningen, ville mange misforståelser været undgået og svarene på undersøgelsen havde været meget anderledes. Ser man på Muhammedtegningskonflikten kunne hele situationen potentielt have været undgået, havde Jyllandsposten været mere opmærksom på eventuelle konsekvenser deraf. 

Det hele kan stort set koges ned til en simpel sammenligning. Hvordan tror du en person ville klare sig i en debat omkring udlændingepolitik, hvis personen har absolut ingen indsigt i denne? For det første ville personen naturligvis klare sig utilstrækkeligt. Men hvad er konsekvensen deraf? Personen kan måske blive udsat, for at høre for sin mangel på kompetence. Derudover ville en eventuel ”sejr” være mistet, på baggrund af mangel på viden. Det velkendte udtryk ”Hvis du intet fornuftigt har at sige, så lad være med at sige noget” træder i den grad igennem her. Hvis man intet fornuftigt har at bidrage med, til en debat om udlændingepolitik, hvorfor så overhovedet deltage? Burde Jyllandsposten overhovedet have bragt tegningen? Det er op til dem at beslutte, men det ville måske have hjulpet på en eventuel beslutning, hvis man havde sat sig yderligere ind i tingene.

Hele denne situation har to synspunkter. En fra et dansk synspunkt og et fra den muslimske verden. Indtil nu har debatten taget udgangspunkt set fra et muslimsk synspunkt. Drejer man synspunktet til at være med danske øjne, så ændrer hele situationen sig. Vi lever i et samfund hvor ytringsfrihed vejer meget i vores hverdag. Vi bliver nemt forargede over andres måde at reagere på, når man siger sin mening. Muhammedtegningerne er ikke en undtagelse, men nærmere et godt eksempel på, hvor lidt indsigt danskere har i andre samfund. Vi stiller os på bagbenene i stedet og stiller os komplet uforståen overfor at et helt land kan blive boykottet af hele mellemøsten, på baggrund af en uskyldig tegning. Dette ville endnu en gang være en helt anden situation, hvis vi var sat væsentligt bedre end i det muslimske samfund og deres verdensopfattelse.

En ting er at synes deres samfund er utilstrækkeligt, men en anden ting er at pisse på det. Det gælder pludseligt begge veje, da ingen har videre respekt for hinanden, på baggrund af de reaktioner man ser. Hvis man var sat ordentligt ind i hver kultur man måtte involvere, ville vurderingen af konsekvenser af sine handlinger, være væsentligt nemmere.

Hvordan Passer fordommene idag?

Hvordan passer fordommene i dag?

Igennem mine seneste to indlæg har jeg prøvet at komme frem til hvordan mennesket ser på forskellige befolkningsgrupper, jeg har haft opstillet forskellige problemstillinger og lavet et spørgeskema for at finde ud af mere præcist hvilke fordomme folk har i forhold til kulturmøder.

Vi har hvert vores syn på forskellige befolkningsgrupper, om det er positive eller negative, disse holdninger kommer frem via tvet, medier, familie, venner og film. Mange af disse fordomme startede ud som en joke, eller et plot i en film eller tv serie, her kan nævnes Svenskere i de gamle Danske film som altid blev skildret som fulde og Englændere oftest er blevet set som højrøvet og snobbet. Efter jeg har konstrueret et spørgeskema med spørgsmål om netop hvilket syn man har på forskellige befolkningsgrupper var svarende overraskende forskellige.

I mit første spørgsmål spurgte jeg om de adspurgte personer havde en forudbestemt holdning til nogle befolkningsgrupper, her var svaret meget entydigt og også det jeg havde forventet af svaret. 88,9& svarede nemlig ja mens kun 11,1% svarede nej.

I mit spørgsmål om hvordan man opfattede Englændere var der 55,6% der svarede flinke hvor kun 33,3& svarede snobbede, derved er der jo allerede en ”gammel” holdning til en befolkningsgruppe som er på vej ud, og en ny forud indtagelse er på vej.

I mit spørgsmål om hvordan man så Svenskerne var der lige så meget uenighed men også lige så mange forskellige variabler 33,3% svarede drukkenbolte hvilket jo er den skildring de har fået igennem tiderne, mens 33,3% svarede at Svenskere var flinke, til sidst svarede 33,3% af de adspurgte at Svenskere bor i en træhytte, hvilket jo er en helt ny måde at se Svenskerene på.

Sådan et spørgeskema som jeg har lavet er jo ikke ens betydning med at alle har disse holdninger, jeg kunne eventuelt havde valgt at dele mit spørgeskema med folk under 50 år for at se hvad de svarede og derefter 50+ da jeg tror at svarende havde været meget anderledes, det har jeg dog ikke valgt, men har bare delt mit spørgeskema og ladet folk svare ligegyldigt alder.

Dog har det vist sig at mit spørgeskema har haft den effekt jeg gerne ville havde haft, jeg fandt ud af at største delene af personerne havde en holdning til en befolkningsgruppe allerede inden de møder dem og at de gamle antagelser stadig holder lidt stik.

Jeg tror aldrig at man kan komme helt væk fra de ”gamle” menneskesyn som er blevet opdigtet igennem tiderne da de er ind printet i hovederne på folk, både gennem film, tv, bøger og egne oplevelser, vi bliver dagligt præget af ting der sker ude i verden og vi danner vores helt egen mening og holdning om disse ting, dog tror jeg med tiden at de bliver glemt for en stund så man kan få nye holdninger til diverse kulture i verden.

“At være eller ikke at være”

Sådan lød citatet udtalt af karakteren Hamlet skrevet af William Shakespeare 1603. En mand fra så lang tid tilbage, havde allerede dengang fat i nogle vise ord. Stadig den dag i dag, kan de være med til at påvirke livets mysterier såvel som vores identitetsdannelser.

At være eller ikke at være, er et udtryk der dækker godt over vores identitet. Vores identitets bliver dannet og påvirket gennem mange forskellige ting. Hvis vi ser på de små detaljer i vores hverdag, er maden en af de ting der er med til danne og udvikle os. Idag er det blevet helt normalt at spise udenlandsinspireret mad, samtidig med det bliver mere og mere almindeligt at bestille maden udenfra kontra at man selv laver maden, dette er dog et fænomen som er mest udbredt i de større byer.
På grund af vores nations teknologiske udvikling, forekommer der også en del grupperinger blandt de unger, de såkaldte ungdoms grupperinger. De unge samles alt efter interesse, det kunne være, Musik, økonomisk ligehed, ja sågar fælles hobby. men i takt med vores elektronik så som tv, mobiltelefoner, og computere, har dette også været med til at præge de unge i samfundet, eks. hvis man idag var en 4 klasses elev, ville man næsten være udenfor fællesskabet hvis man ikke var i besiddelse af en mobil telefon. Med videre er det blevet en genneralt ting at eje en computer, spillekonsoller, mm. Børn er idag meget bevidste omkring den teknogiske udvikling. men dette kan vores nuværende medier være med til at danne et fælles skab, men også præge vores unge i samfundet. Det kunne være i form af reality showet: “Paradise Hotel” dette er noget som vakker megen opsigt hos de unge, og de unge ser ofte op til dem, dette program har 3 faktor som kan smitte af på de unge, det er at ville opsøge konflikter, drikke alkohol i en større grad end normal, og være hensysløs. Igennem vores spørgeundersøgelse undersøgte vi hvorvidt folket selv føler sig påvirket af tv-serier. Hele 74,3% føler sig påvirket igennem tiden tv-serier, hvilket giver os et klart billede af at folk kan identifiserer sig med de medvirkende og derved bliver det spændende og interessant at følge.

Men vi må ej glemme, vores Politiske udvikling, vi tager bl.a flygtninge ind i Danmark for at hjælpe dem, det har været med til at der forekommer flere forskellige religioner i Danmark, Nu er det ikke længere kun vores Kristne tro som blomstre, nej der bliver bygget moskeer, vi har jehovas vidner. og dette kan også være med til at opdele landet i grupperinger, eftersom de hver især har skikke og regler de lever efter. Dog er det regler som er inden for Straffelovens rammer. af religions grupperinger er der kommet flere, islamistiske grupperinger i Danmark, I vores brugerundersøgelse spurgte vi folket om de følte sig generet af de forskellige religioners fremtræden i Danmark og der var der til stor overraskelse et flertal der sagde nej.
Grunden til vores overraskelse er dog at hvis man oplever noget negativt fra en religion eller finder et irritationsmoment kan dette være med til måske at opbygge et had til religion, hvilket i det tilfælde ville være en påvirkning.

Men en af de vigtigste faktor som står i ledtog med nationens udvikling er vores sociale arv, før i tiden var det meget normalt at man gennem livet tilstræbte sig at videreføre faderens eller moderens erhverv. Var faderen bonde ville sønnen automatisk gå i faderens fodspor. I dag har man ikke på samme måde den sociale arv, men ser mere og mere at de unge i tidligere aldre bliver mere selvstændig, Det er nu en normal ting at de unge prøver at forfølge deres drømme. Såsom karriere og livsstil, kontra til hvordan forældrenes uddannelse og livstil er. Der hvor dog stadig er en stærk social arv, er i de økonomiske klasser, der er det mere en norm at man følger en forældre, hvorpå der også i en hvis grad ligger en større forventning på deres skuldre.

En sidste ting er selvfølge i takt med alt dette der er blevet fremlagt, nemlig de etniske grupper af unge mennesker, for dem kan det være en meget svær ting at komme igennem livet. Der findes flere måder og regler de lever efter som er så meget anderledes end os Dansker forstår. Vi har de etniske unge mennesker, som har en anden religion som påpeger nogle ting og levevilkår som er langt fra den danske levestil, det kunne eks. være at de ikke må spise svinekød mm. ydermere er de også i de fleste tilfælde pålagt deres oprindelig nations skikke og kulture, eks. vi har en ung pige fra de arabiske lande, kan hun på forskellige måder, løsrive sig i en vis grad og leve det senmoderne ungdomsliv, det kunne være at hun tager sin uddannelse og i klasse omgås hun drenge, ja sågar har en kæreste i smug, uden hendes forældre ved besked, og ved at forfølge sig uddannelse, flytter i nogle tilfælde hjemme fra og på den måde løsriver sig fra forældrenes jerngreb, dette kaldes Uddannelsesstrategien. Der skal dog påpeges at nogle af det etniske unge får et friere liv, og derpå kan blande det hele sammen, det kan være at når de er sammen med venner, og er ude for hjemmet lever de et senmoderne liv, hvor imod når de er inde for hjemmets rammer, lever de efter forældrenes skikke og regler, hvilket bliver kaldt bindestregsidentitet.

Ud af alt dette kan der konkluderes at der er så mange forskellige faktor, der danner os som personer, måske er vi ikke altid lige bevidst om det, og andre gange er det noget vi ligger meget mærke til. Og i takt med at vi som samfund og nation udvikler os, vil vi som person altid blive præget på flere forskellige måder, og vores identitets dannelse vil altid have forskellige faktorer.

Vi snakker mere om fordomme end vi lige går og tror

Hvordan bliver fordomme egentlig skabt? Hvilke subkulterer er de mest ubredte som der findes fordomme om? Disse spørgsmål er nogle af dem man kan gå og tænke på når man snakker om fordomme.
Skrevet af Mie, Karsten og Anne Cathrine

Vi har stillet os selv en række spørgsmål for at få svar på, hvilke fordomme der er om de forskellige stereotyper, og hvordan de bliver dannet. Vi har sendt et spørgeskema ud på Facebook, for at finde ud af hvad vores venner og bekendte vidste om fordomme.
Vi ved på forhånd at der findes fordomme overalt i verden. Alle hører om dem, enten igennem ens omgangskreds eller igennem medierne. Medierne vælger selvfølelig de historier de finder mest interessant, og som vil skabe en større historie. På den måde har vi på forhånd skabt en fordom om en stereotype, på baggrund af det vi har hørt i medierne, uden at vi nødvendigvis har mødt stereotyperne eller kender til dem i forvejen.

Der er 4 kriterier der karakterisere stereotyper:
1) Opfattelsen skal være almindelig udbredt.
2) Den skal forblives stabil over en længere periode.
3) Den karakterisere individer i deres rollefunktion.
4) Den er oftest negativ.


I vores opgave har vi kigget på hvordan stereotyper har udviklet sig og hvordan det senmoderne samfund har påvirket mængden af fordomme. Stereotyper udvikler sig hele tiden. Både negativt og positivt.
Et af vores underspørgsmål er hvilke fordomme der er om stereotyper. Stereotyper kan indgå i subkulterer, men det behøver de ikke for at opnå betegnelsen stereotype. Subkulterer kan være en ungdomsgruppe fx hiphoppere, autonome og Christianitter, der har de samme fælles normer, fælles tøjstil, fælles musikstil og attituder osv.
En kultur der ligger sig tæt op af subkulturen er delkulturen. Det er en kultur hvor gruppen kan nøjes med at dele én fælles interesse for fx fodbold, have samme tøjstil eller musiksmag. De behøver ikke have andre fælles interesser end blot én ting, og de har som sådan ikke noget imod den omgivende befolknings kultur. Forekommer der fælles ydre kendetegn som tøj, musik, sproglige udtryk eller andre synlige fænomener, betegnes de som æstetiske fælleskaber.


Vi lavede et spørgeskema om fordomme og stereotyper som vi lagde ud på Facebook, fordi vi mente at det ville være der, vi ville få flest svar, da folk i dag er meget på nettet.
Af dem som havde svaret på det, var de 66% kvinder, det havde vi også regnet med, da mænd ikke vil svare på noget som ikke gavner dem selv.
Aldersgruppen var bred af dem som har svaret , men det var flest unge respondenter. Grunden er at flest unge er dem som befinder sig på Facebook.

Respondenterne som svarede på hvor de kom fra, var mest fra Sønderjylland, da vi selv er fra Sønderjylland og har vores omgangskreds/venner/familie i nærheden.

Vi spurgte respondenterne om de havde hørt om fordomme, og om de kendte til fordomme om nogle stereotyper. Vi fik svar på at 95% kendte til fordomme, og havde hørt mest fordomme om stereotyper som rockere og indvandrere.
Disse fordomme om de to stereotyper, kan være noget man har hørt mest om, fordi vi bor i Danmark hvor vi omgås mange indvandre der er kommet til Danmark i forbindelse med flygtninge, krig og arbejde. Og rockere i forbindelse med deres udseende, deres attitude og ballade.
Ud fra vores spørgeskema kan vi konkludere at næsten alle af respondanterne kender til fordomme. Vi får vores fordomme igennem medierne og igennem vores omgangskreds. Det er ikke altid at de fordomme vi hører taler sandt. Det kan lige så vel være at det er en gruppe eller et individ der har set sig sur på en stereotype, og så har opdigtet en fordom for at skade stereotypen. På den måde kan man hurtigt blive fyldt med en masse information. Man kan selvfølgelig selv vælge om man tager det til sig eller ej. Men i visse stereotyper kan man let blive presset til det.

Oplysning er vejen frem?

Hvis man tror man ved hvordan man håndterer en ting, betyder det så man har ret? Vil man misforstå en opgave, hvis man skærer folk over en kam? Oplysning kan være vejen frem imod et mere imødekommende samfund.

På baggrund af en semikvalitativ undersøgelse har vi kunne komme frem til nye spørgsmål og forundrenden inde for kulturdebatten. Ved mange værende i tvivl om et simpelt udtryk så som: Stereotype, har vi måtte konstatere at simpel oplysning måske ville have en vis indflydelse på hvordan kultursammenstød foregår og at man ikke går skævt ind på hinanden, inden man overhovedet taler sammen.

Fejlinformation

Nogle personer tror en stereotype er en person der gentager ting, andre tror det er en der efterligner andre. Hvis man ikke er opmærksom på et samfunds misforståelse overfor andre, hvordan vil man så som udgangspunkt håndtere sager der har med andre at gøre? Man kan godt forstå at mange har forskellige meninger og holdninger, nu hvor størstedelen af undersøgelsen mener at Danmark er et frit land. Størstedelen mener også at sagen omkring Muhammedtegningerne af Kurt Westergaard, blev taget for groft til sig, af det islamiske samfund. Situationer som dette vil naturligvis heller ikke gavne opfattelsen af det islamiske samfund. Hvis man blev sat ordentligt ind i hvorfor de agerer som de gør, vil ens holdning så ændre sig? Vi har i Danmark svært ved at forholde sig til at andre lande har det så meget anderledes end vi har det. Vi er glade for hvad vi har og derfor mener vi at andre bør leve på nogenlunde samme måde som os. Sådan vil det islamiske samfund også sige og derfor har vi to meget stærke kulturer der clasher mod hinanden, begge med fejltolkninger af de enkelte samfund.

Oplysning, vejen til succes

Ser man på undersøgelsen, kom der nogle skræmmende informationer frem, hvis vi går ud fra det er en repræsentativ undersøgelse for landet. Størstedelen mener at sagen omkring Muhammedtegningerne har haft størst indflydelse på Danmark, frem for 11. september 2001. Der skulle åbenbart aktuelle trusler til, for at man i Danmark, som almindelig borger, forholdte sig til terrorisme? En større undersøgelse er nødvendig for at skabe belæg for sådan en påstand, men er det ikke skræmmende at resultatet peger i den retning?

Mette, Dennis & Till

Flejende spørgeskema

Vi lavede 2 spørgeskema undersøgelser på surveymonkey.com, som vi delte på facebook.dk, hvor vi bad vores venner om at besvare. Der blev lavet 2 spørgeskemaer, en til danskere og en til indvandrerer. Spørgeskemaet til indvandrere gik ud på at finde ud af bla. om de havde haft nogle problemer med danskere udfra kulturelle baggrunde, hvor gamle de var og hvor deres 5 nærmeste venner kom fra, for at se om de valgte danskere eller om de valgte venner med indvandre baggrund om de selv gjorde noget for at integrerer sig og om det danske samfund gjorde nok.

Spørgeskemaet til danskerne gik handlede bla. om hvor gamle de var, om de havde haft nogle dårlige oplevelser med indvandrere udfra kulturelle baggrunde, om indvandrere selv gjorde nok for at integrerer sig og om det danske samfund gjorde nok for at integrerer unge indvandrere. Vi oplevede dog at det desværre ikke blev taget seriøst og vi fik derfor ikke noget reelt ud af vores undersøgelse som vi kunne bruge til noget. De få svar vi fik var useriøse og havde ingen relevans for vores undersøgelse Problemet i dette kan være fordi vi valgte at bruge et medie som facebook. Det går hurtigt hen og bliver useriøst. Hvis det havde været muligt at printe vores spørgeskemaer ud og aflevere det i hånden, ville vores resultat nok have været anderledes og mere seriøst.

En anden grund til at vi ikke har fået noget ud af dette, kan også være fordi det er et lidt følsomt enme vi har valgt og at folk ikke tør svare, men dette havde vi tænkt på inden vi lavede det, og vi valgte derfor at gøre det til en anonym spørge undersøgelse, men dette har desværre heller ikke haft den store effekt, eftersom at der ikke har været mere end 3 besvarelser hvor de 2 af dem var useriøse. Formålet med vores spørgeskema undersøgelse, var at finde ud af og få et indblik i hvordan unge indvandre oplever det er at skulle integrerer sig i det danske samfund, om de valgte nogle bestemte venner ud fra deres kulturelle baggrund og om der er forskel på drenge og piger.og om deres alder gjorde at de måske havde et andet syn på, hvordan det var at skulle integrere sig i Danmark.

Formålet med spørgeundersøgelsen til danskere var at få danskernes syn på hvordan de syntes at unge indvandre integrerede sig i det danske samfund og om der var forskel på deres meninger, alt efter om det var en dreng eller pige og om alderen havde en betydning på dette også.

Gruppe: Tanja, Ditte, Maja og Sabrina

Dan danske kultur ændres.

Den danske kultur ændres.

Lavet af: Pernille, Søren, HC og Morten.

I Danmark gennemgår vi nogle kulturelle forandringer, disse forandringer bunder i at vi er blevet et multikulturelt land.

Men hvorfor er vi blevet dette og er det noget som kommer til at betyde mere for fremtiden?

Vi hjælper de mindre heldige.

I Danmark er vi så privilegerede at vi er åbne og hjælpsomme overfor andre landes indbyggere. Ikke kun ved at støtte med vores ulands bistand, men når mennesker kommer fra krise ramte områder tager vi i mod dem og forsøger så vidt muligt, indenfor de rimelige grænser af indvandrer politikken, at hjælpe dem til en bedre tilværelse.
Selvom reglerne bliver skærpet ville vi aldrig sige nej til at hjælpe folk i nød. Vi skal være stolte af at vi støtter de mindre heldige, selv i vores svære tider. Det er det som gør vores land specielt og det er det vi skal huske at sætte på dagsordenen: ”De er som vi, de har en anden hudfarve, men de samme følelser. Hjælper vi dem, vil venligheden blive returneret”.

Forsvinder den danske mad?
Efter vi i Danmark er begyndt at tage i mod indvandrer har vores kultur også ændret sig. Ikke så synligt som man ville tro, men vi er blevet mere åbne overfor andre religioner og vi har taget i mod deres mad retter med åbne arme. Pizza og burgere er blevet en del af vores hverdag, specielt unge og familier synes det er enklere at bestille maden efter en travl dag på jobbet eller i skolen. Det er lettere end at begynde at skrælle kartofler, mikse farsen til frikadellerne og lave den traditionelle brune sovs. Det tager vel og mærket en time at få alt maden klar til servering, hvor en pizza tager 15-20 minutter også står de ved døren efter 30.

Vil det betyde noget for fremtiden?
Vi mener der vil komme andre kulturer til Danmark og her vil vi også have forventninger. De skal fordanskes. I dette ordvalg mener vi de skal integreres bedre i Danmark, kunne tale dansk og arbejde. Og om den danske mad vil komme helt ud af vores gener, må fremtiden vise. Men vi tror det ikke. Der er faste traditioner som mortens aften med and eller gås, der er jul med flæskesteg eller lignende som, vil blive holdt. Traditionen tro, er vi danskere stolte af vores mad, hverdagens stress og jag tager bare tiden fra os, til at lave den traditionelle mad.

Vi hjælper de mindre heldige. ve men de samme følelser. Hjælper vi dem, vil venligheden blive returneret"er det som gør vores la

Vi er kendte for den traditionelle danske mad, så mon ikke at vi en dag kommer på kortet som en kultur i andre lande.

Har du fordomme?

Vi har på forhånd af vores opgave om fordomme af stereotyper lavet en undersøgelse ud fra et spørgeskema på nettet. Her har vi stilt en række spørgsmål, og sendt det ud til venner og bekendte.
Skrevet af Mie, Karsten og Anne Cathrine


Vi har valgt at lavet et spørgeskema, for at finde ud af om respondenter har en mening om fordomme, og om de overhovedet kender noget til det. Vi valgte at ligge vores spørgeskema ud på Facebook, da det er der de fleste af vores venner og bekendte er. Denne måde gør det hurtigt at få folk til at svare, iforhold til hvis man sendte et brev ud. Så var der sikkert ikke så mange der gad at bruge tid på det. Men folk sidder alligevel på internettet, og så er det nemt og hurtigt lige at hjælpe til.
Der var 48 der havde svaret på vores spørgeskema. 66% af dem var kvinder og resten var mænd. Vi tror at en af grundene til at det var flest kvinder der havde svaret, er måske at mænd ikke gider bruge tid på spørgsmål der ikke gavner dem selv.
I vores spørgeskema havde vi til at starte med, spurgt om respondenternes alder. Aldersgruppen var rimlig bred, 16-53 år. Men der var flest unge der havde svaret på spørgeskemaet. Grunden til at det er flest unge respondenter der har svaret, er at spørgeskemaet blev lagt på Facebook. Vi havde også selv en forventning om at det var de unge der brugte tid på det, og den ældre generation er ikke alle sammen på Facebook.
Respondenterne som har svaret på spørrgsmålene er flest de folk som bor i Sønderjylland og resten er nogle få fra Sjælland og Nordjylland. Grunden er nok at vi selv er fra Sønderjylland og vi har selv flest venner og bekendte i Sønderjylland.
93 % af respondenterne er født i Danmark, 6% er ikke født i Danmark.

Har du nogensinde hørt om fordomme, 95% har svaret ja til dettte spørgsmål. Det er også et svar vi havde forventet, da fordomme er omkring os i vores hverdag. og vi bliver påvirket af det, da vi alle er vidt forskellige mennesker, som har hver vores kultur.
Vi spurgte respondenterner om de kendte til nogle fordomme om stereotyper. De fleste kendte til invandrer og rockere. Dem de ikke kendte mest til, var lærer og handelskoleelever. Det kommer bag på os, at der ikke er flere der har hørt fordomme om handelsskoleelever. Da de fleste af vores respondenter er unge. Men at der var så mange der kendte til indvanderer.
Vi synes vores undersøgelse er blevet besvaret nogen lunde seriøst af vores respondanter. Vi har fundet ud af at mange af vores respondanter kendte til fordomme om stereotyper, mere end vi egentlig havde regnet med.

Spørgeskema

Undersøgelse

Vores spørgeskema omhandlede religion, og hvad de forskellige kulturer betyder i det danske samfund. Vi havde håbet på omkring 50 respondenter, men fik hele 62. Undersøgelsen blev lagt op på det sociale netværk Facebook, og det er venner og bekendte som har deltaget i undersøgelsen. Hele spørgeskemaet virker utrolig seriøst, da vi valgte at lave multiple choice svar, og hermed kunne man ikke komme med sin egen subjektive mening. Vi kan ud fra undersøgelsen konstatere at de fleste er mellem 18-25 år gammel, og godt 38% har en ungdomsuddannelse. Når det kommer til spørgsmålet om religionsfremmehed er svarene mange, men hinduisme er den religion der er størst fremmehed til. De fleste respondenter er dog enige om den næststørste religion i Danmark. Her er svarene hele 79% på Islam. Vi kan hermed konstatere at folk ikke er helt uvidende omkring andre religioner i Danmark, da den næststørste religion i Danmark er Islam. Dette henleder så til vores spørgsmål, omkring et multikulturelt samfund i Danmark og her er vandene delt. 45,2% mener at Danmark skal være et multikulturelt samfund, og 43,5% mener ikke at Danmark skal være et multikulturelt samfund. Heraf har 11,3% svaret ”ved ikke”. Vi valgte at lave en slags udbygning på et multikulturelt samfund, og spurgte indtil folks holdninger omkring anliggender af moskeer i Danmark, og her er folk ikke ligeså enige. Hele 67,7% mener at der ikke bør bygges moskeer i Danmark. Dette stemmer ikke helt overens med svarene til et multikulturelt samfund, og ellers er det definitionen af et multikulturelt samfund der går skævt. Man burde mene at de respondenter som svare ”ja” til et multikulturelt samfund, burde være indforstået med bebyggelse af moskeer, men dette er ikke tilfældet. Men slår vi op i bogen ”samfundsleksikon” er der følgende definition: ”Et samfund hvor forskellige (etniske) kulturer er ligestillede”. Der står så også videre, at det er vanskeligt at være mere præcis, og at graden af ligestilling og definitionen på ordet kultur kan være noget ulden. Så man behøver ikke at synes at det er en god ide at bygger moskeer i Danmark, selvom man gerne vil have et multikulturelt samfund og alle kulturer er ligestillede.

Et samlet land med fremmed kulture!

Det ligger ikke mange fjernt at Danmark har mange forskellige kulturbaggrunde, men ved folket om hvordan vores hverdag, ja måske traditioner bliver ændret via fremmede kulture?

Via en brugerundersøgelse stillede vi en række spørgsmål som kan indikere om hvorvidt vi bliver påvirket, der var 35 der deltog i undersøgelsen både mænd og kvinder, fra alderen 18 til 46 år. Noget af det første vi kan tage et kig på er madvaner, det er blevet en mere ”normal” ting for samfundet at få mad udefra såvel som inspiration fra fremmede lande. Dette bakker undersøgelsen godt om, der er 33,33 % der siger at de får mad der er præget af udlandet 1-2 gange om ugen og samtidig er der også 33,33 % der bekræfter at de får det 3 – 4 gange om ugen. Dette understøtter godt at det er blevet en normalitet. Med videre kan vi bevæge os ind på religionen. Der er mange som sikkert har haft oplevelsen af at en eftermiddag banker det på døren og der står en fra eks. Jehovas vidner, og vil prædike for dig og i sine gode tro få dig ind i religionen. Derfor spurgte vi vores deltager om de føler sig påvirket af de forskellige religioner i Danmark. ( EKS. At der bliver opført moskéer i Danmark, Jehovas osv.) Og der kom faktisk et overraskende svar at hele 58,3 % sagde at de ikke følte sig påvirket, hvorimod 33,3 % følte sig påvirket. Grunden til vores overraskelse er dog at hvis man oplever noget negativt fra en religion eller finder et irritationsmoment kan dette være med til måske at opbygge et had til religion, hvilket i det tilfælde ville være en påvirkning. Men hvis vi så går videre til vores kære folketing, hvis man følger lidt med, kan man opleve at der kommer flere og flere mennesker ind med fremmede kulture, eks. Vi har grundlæggeren af Liberal Alliance, Naser Karda, men han er ikke den eneste med en fremmedkultur der sidder i folketinget. I denne anledning spurgte vi vores deltager om de syntes det er fornuftigt at lade mennesker med andre kulturelle baggrunde sidde i Folketinget? Og der svarede 68,6 % Ja hvor kun 28,6 % svarede nej. Dette kan tolkes på mange måder, og måske det er godt med lidt fremmede indflydelse i vor nation. Men det er ikke kun borgerne med de fremmede kulture der kan påvirke vores samfund, ja sågar vores nation, nej vi kender alle sammen vores kære TV, der går en masse udenlandske film, tv serier samt reality show. Alt dette kan også have en påvirkning på os, og især de unge. Derfor spurgte vi vores bruger om de syntes de unge bliver præget af nutidens film samt tv serier og her var der et kæmpe flertal som svarede ja med hele 74,3 % hvor kun 14,3 % sagde nej. Men i takt med påvirkningen af vores tv står det stærkt i ledtog med vores udvikling i elektronikken. Hvis man i dag var en 4 klasses elev ville man næsten være udenfor fællesskabet hvis man ikke var i besiddelse af en mobil telefon. Med videre er det blevet en genneralt ting at eje en computer, spille konsoller, mm. For at høre om hvorvidt det har en indflydelse på os spurgte vi vores deltager om følgende: Føler du at Teknologien er med til at præge dig som person? Hele 60 % svarede ja de føler at de bliver påvirket / Præget, hvor kun 31,4 % sagde nej, 8,6 % sagde ved ikke.

Med denne undersøgelse har vi i det store og hele fået bekræftet via landets borger om hvorvidt en indflydelse de fremmede kulture har på vores traditioner, vaner, ja endda hvem vi er som person.

Film og mediernes bestemmen

Film og mediernes bestemmen

I hele verden ser man at fjernsynet er med til at præge os i hverdagen, når de eksempelvis siger noget i TV Avisen jamen så tror vi automatisk på at alt hvad de siger er sandt, vi får automatisk forskellige menneskesyn pga. tv og medierne

Man ser tit at racediskrimination kommer gennem medierne og tvet, bla i USA har man et program lidt ala Danmarks Station 2, i USA hedder programmet ”COPS”, i Serien følger man betjente på arbejde og deres kamp mod kriminaliteten, men producerne vælger kun at vise de klip hvor det er ”sorte” kriminelle indblandet, så altså programmet som skal vise betjentes arbejde blive skildret som Hvide mod Sorte, men det er jo dybt forkert at stille tingene op på denne måde.

Til dagligt er vi også hurtige til at tænke inde i vores hoveder når der kommer noget om et bank røveri at det er udlændinge og ikke danskere fordi sådan noget gør vi jo ikke, jo vi gør, vi er jo ikke meget bedre end alle andre.

Fordomme kan ligeledes komme frem i film, i de gamle Danske film ( Olsenbanden, Huset på Christianshavn osv. ) skildrede tit Svenskere som de fulde mennesker der fylder alle færger for at kunne købe tax free øl, sprit og smøger.

Disse klicher har hængt ved lige så længe som filmene har eksisteret, børn i dagens Danmark som ser filmene får indtrykket af Svenskere er fulde, Tyskerne er vores ”fjender” og så videre, der er sjældent man ser en film i dag uden disse former for klichere , på en måde er det jo det som gør filmene sjove og spændende men samtidig er det en mærkelig måde at skildre mennesker.

Mange siger at når man skal på ferie som par skal man ikke tage til Italien, her husere de Italienske charmører som kan bondefange en hver sød blond pige, samtidig siger man at Tyskere ikke vil snakke andet end Tysk både når de er på ferie eller når de selv er afsted.

Alle disse forskellige slags skrøner, gør at man automatisk får et indtryk af en person eller et land som muligvis er negativt inden man faktisk selv får dannet sig et indtryk, disse forskellige indtryk kan derved også gøre at det er sværere at åbne sig for mennesker man allerede har hørt nogle ting om, og derved allerede tror at man kender personen, i mange tilfælde er det dog også rigtigt, men tit kan dette også være en ulempe da man så forudindtager hvordan personen vil reagere på forskellige ting, men ikke gør det alligevel .

Fordomme om stereotyper

Der findes rigtig mange fordomme om stereotyper i hele verden. Disse kan gøre meget skade på både stereotyperne og individerne, for man kan jo bære en fordom resten af ens liv. Det er jo ikke engang sikkert at fordommen taler sandt, det kan sagtens bare være rygter.

Men hvordan bliver disse fordomme egentlig skabt?

Skrevet af: Anne C., Mie og Karsten

Pr. automatik danner vi meninger om stort set alt det vi støder på i vores hverdag. De mennesker vi går forbi, og dem vi snakker med. Det er

forskelligt fra person til person hvordan vi opfatter individerne. Der er meget, der har indflydelse på hvordan vi opfatter andre mennesker, og det kommer også an på hvem man har været sammen med livet igennem.

Medierne har også meget og gøre med vores opfattelse af omverden. Der bliver mere og mere kriminalitet både i Danmark men også i resten af verden. Dette skriver medierne om. De ting de vælger at skrive om, det er dem vi laver fordomme om. Så fortæller man til sine venner hvad man har hørt, de fortæller deres venner hvad de har hørt. På den måde kommer fordommene hurtig rundt. Der bliver altid pyntet på historierne, så det er jo ikke sikkert at det er det rigtige der bliver sagt, defineret som: “Én fjer bliver til fem høns”.

Der findes mange fordomme om stereotyper, fx har de fleste danskere den fordom, at polakkere og litauere stjæler med arme og ben, og alt hvad de kommer i nærheden af, hvad enten det er nyt eller brugt. Mange danskere har også fordomme om at indvandrerne er dem der laver mest ballade, og at de bare skal ud at landet.

Men der findes også mange andre slags fordomme fx at rockere laver meget ravage, at hiphoppere kun synger om prostituerede, stoffer og “gangster slæder”. Men når alt kommer til alt, laver indvandrere nok ikke mere ballade end danskerne, men medierne sætter større fokus på situationen, hvis det er en gruppe med anden etnisk baggrund der har lavet noget kriminelt, end hvis det var en dansk gruppe. Hiphopperne synger heller ikke længere kun om tingene nævnt ovenfor, det er en uddøende fordom.

I vores opgave vil vi kigge på hvordan stereotyper har udviklet sig og hvordan det senmoderne samfund har påvirket mængden af fordomme.

Vi vil også kigge på:

Hvilke fordomme er der om stereotyper?

Hvorfor opbygger vi fordomme, og hvor får vi dem fra?

Har nedbrydning af fordomme for den enkelte stereotype gruppe en negativ eller positiv effekt?