Vi snakker mere om fordomme end vi lige går og tror

Hvordan bliver fordomme egentlig skabt? Hvilke subkulterer er de mest ubredte som der findes fordomme om? Disse spørgsmål er nogle af dem man kan gå og tænke på når man snakker om fordomme.
Skrevet af Mie, Karsten og Anne Cathrine

Vi har stillet os selv en række spørgsmål for at få svar på, hvilke fordomme der er om de forskellige stereotyper, og hvordan de bliver dannet. Vi har sendt et spørgeskema ud på Facebook, for at finde ud af hvad vores venner og bekendte vidste om fordomme.
Vi ved på forhånd at der findes fordomme overalt i verden. Alle hører om dem, enten igennem ens omgangskreds eller igennem medierne. Medierne vælger selvfølelig de historier de finder mest interessant, og som vil skabe en større historie. På den måde har vi på forhånd skabt en fordom om en stereotype, på baggrund af det vi har hørt i medierne, uden at vi nødvendigvis har mødt stereotyperne eller kender til dem i forvejen.

Der er 4 kriterier der karakterisere stereotyper:
1) Opfattelsen skal være almindelig udbredt.
2) Den skal forblives stabil over en længere periode.
3) Den karakterisere individer i deres rollefunktion.
4) Den er oftest negativ.


I vores opgave har vi kigget på hvordan stereotyper har udviklet sig og hvordan det senmoderne samfund har påvirket mængden af fordomme. Stereotyper udvikler sig hele tiden. Både negativt og positivt.
Et af vores underspørgsmål er hvilke fordomme der er om stereotyper. Stereotyper kan indgå i subkulterer, men det behøver de ikke for at opnå betegnelsen stereotype. Subkulterer kan være en ungdomsgruppe fx hiphoppere, autonome og Christianitter, der har de samme fælles normer, fælles tøjstil, fælles musikstil og attituder osv.
En kultur der ligger sig tæt op af subkulturen er delkulturen. Det er en kultur hvor gruppen kan nøjes med at dele én fælles interesse for fx fodbold, have samme tøjstil eller musiksmag. De behøver ikke have andre fælles interesser end blot én ting, og de har som sådan ikke noget imod den omgivende befolknings kultur. Forekommer der fælles ydre kendetegn som tøj, musik, sproglige udtryk eller andre synlige fænomener, betegnes de som æstetiske fælleskaber.


Vi lavede et spørgeskema om fordomme og stereotyper som vi lagde ud på Facebook, fordi vi mente at det ville være der, vi ville få flest svar, da folk i dag er meget på nettet.
Af dem som havde svaret på det, var de 66% kvinder, det havde vi også regnet med, da mænd ikke vil svare på noget som ikke gavner dem selv.
Aldersgruppen var bred af dem som har svaret , men det var flest unge respondenter. Grunden er at flest unge er dem som befinder sig på Facebook.

Respondenterne som svarede på hvor de kom fra, var mest fra Sønderjylland, da vi selv er fra Sønderjylland og har vores omgangskreds/venner/familie i nærheden.

Vi spurgte respondenterne om de havde hørt om fordomme, og om de kendte til fordomme om nogle stereotyper. Vi fik svar på at 95% kendte til fordomme, og havde hørt mest fordomme om stereotyper som rockere og indvandrere.
Disse fordomme om de to stereotyper, kan være noget man har hørt mest om, fordi vi bor i Danmark hvor vi omgås mange indvandre der er kommet til Danmark i forbindelse med flygtninge, krig og arbejde. Og rockere i forbindelse med deres udseende, deres attitude og ballade.
Ud fra vores spørgeskema kan vi konkludere at næsten alle af respondanterne kender til fordomme. Vi får vores fordomme igennem medierne og igennem vores omgangskreds. Det er ikke altid at de fordomme vi hører taler sandt. Det kan lige så vel være at det er en gruppe eller et individ der har set sig sur på en stereotype, og så har opdigtet en fordom for at skade stereotypen. På den måde kan man hurtigt blive fyldt med en masse information. Man kan selvfølgelig selv vælge om man tager det til sig eller ej. Men i visse stereotyper kan man let blive presset til det.