mandag den 21. maj 2012

EU Historie og Traktater


Tislinje:
·      Europæisk union (EU) blev grundlagt kort tid efter 2. Verdenskrig.
·      Jean Monnet (1888-1979) ophavsmand til projektet. Hans ide var at hindre fremtidige krige, ved at fusionere Frankrigs stål og kul resurser.
·      Maj 1950 oprettes et overstatslig samarbejde
·      1952 blev Europæisk kul og stålfællesskab (EKSF) til, bestående af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg.
·      1957 blev de enige om at udvide sammenarbejdet, med romtraktaten. Det nye samarbejder kom til at hedde EF. Målsætningen for EF var at lave et fællesmarked for varekapital, tjeneste ydelse og arbejdskraft.
·      1973: Dk og GB medlem i EU.
·      1981Grækenland i EU.
·      1991 Maasticht traktaten: EF blev til EU: bland andet. Fælles mønt,  fælles forsvarspolitik. –Fra økonomisk- til politisk samarbejde.
·      1992: DK stemmer nej til Maastricht traktaten.
·      1993: DK for indført 4 forbehold, derfor fortsætter DK i deltagelse af EU.
·      2009: Trådte Lisabon traktaten i kraft.


Traktat:
En nedskreven aftale mellem to eller flere suveræne stater.

Lisabon traktaten trådte i kraft i 2009 – formålet er at gøre så EU kan fungere med 27 medlemsland. Bl.a. Retspolitik, EU’s budget, Udlændinge politik.

Opgave 5.

Sammenligning af medlemslandenes økonomiske situation

Det gennemsnitlige budgetunderskud for de 27 medlemslande udgjorde i 2011 4,5 procent af BNP, hvilket var et fald fra 6,5 procent.

På gælds siden udgjorde den offentlige brutto gæld for de 27 EU-lande 82,5 procent af BNP i 2011, hvilket var en stigning fra 2010, hvor den lå på 80,0 procent.

Tal over medlemslandenes budgetsaldo og gæld:

http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2012/April/underskudoggaeld/   

Tanja, Maja og Ditte. 

DK's forbehold

Danmarks forbehold:

Retsforbehold: 
DK deltager ikke, når samarbejdet har direkte retsvirkning for borgerne uden først at skulle vedtages som lov i folketinget.
eks.: fælles regler for asyl, indvandre og civilret. DK har anvendt retsforbeholdet 189 gange.

Forsvarsforbehold:
DK kan ikke stille militær kapacitet til konfliksområder for EU-ledelsen.
EKS: DK har deltaget i 12 civile missioner under EU-ledelsen. forbeholdet er anvendt 20 gange.

Euroforbehold:
DK står uden for samarbejdet om euroen. DK beholder kronen.

Unionsborgerskab:
Blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det nationale statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette. Har ikke haft nogen betydning siden Amsterdamtraktaten 1997. 

tirsdag den 7. februar 2012

Konklusionen om et multikulturalt samfund

Konklusionen om et multikulturalt samfund

Vi kan konkludere ud fra det materiale vi har læst og ud fra vores spørgeskema, at holdning til et multikulturalt samfund er meget blandt. Halvdelen står ind for et multikulturalt samfund, mens den anden halvdel ikke mener at Danmark skal være et multikulturelt samfund, denne konklusion er vi kommet frem til ved hjælp af vores spørgeskema, som vi udgav på facebook. Men efter vi havde set svarede fra vores spørgeskema, kom vi også til at tænke på om et multikulturelt samfund kunne fortolkes på andre måder, derfor slog vi det op i et leksikon, for at finde ud af om ordet har flere betydninger. I leksikonet fik vi dette svar: et samfund hvor forskellige (etniske) kulturer er ligestillede, der står så også videre, at det er vanskeligt at være mere præcis, og at graden af ligestilling og definitionen på ordet kultur kan være noget ulden. Så ud fra dette kan vi konkludere at ordet multikulturalt samfund kan være et svært ord at fortolke, og derfor er det svært at sige hvordan folk fortolker dette ord, og ud fra hvilke holdning / tænker de svare på dette spørgsmål, og hvad der ligger bag deres grundlag for svaret.

Vi fandt også ud af at grunden til at det kan være svært med et multikulturalt samfundet, er at der er så stor forskel på de forskellige religioner, og at mange mennesker ikke sætter sig ind i andre religioner, derfor kan man hele tiden komme til at træde hinanden over tæerne, fordi forskellen på religionerne er så stor. I de sidste 30 år har vi altid kaldet det for ”os og dem”, når vi har stillet den ”fremmed og den danske kultur” op mod hinanden. Det har haft nogle negative konsekvenser for den offentlige mening om de ”fremmed”, ordet indvandrere har været et af de mest belastende og ømtålig i den offentlig debat i Danmark. Mange som har bagrund i muslimske lande eller kulturer ved at ord som integration, kriminalitet blandt unge med anden etnisk bagrund, terrorisme og ekstrem islamisme har knyttet sig til indvandrere og vi opfatter det lynhurtig som om det er deres skyld. Men alt dette kan vi igen konkludere at der er en stigende fremmedfjendtlighed fra danskernes side.

Der er også mange forskellige livsformer inden for alle de forskellige kulturer. Ofte opstår der misfortolkninger når fremmedkulturer gøres til et problem i Danmark. Misfortolkninger opstår når alle tror vi har kulturlighed, altså med den mening at man opfatter at alle i nationen har sammen kultur, og at denne kultur er uforanderlig og at vi ikke kan forene andre kulturer med den danske.

Nyhederne spiller også en stor rolle i hvordan vores opfattelse for et multikulturalt samfund er, tit og ofte vælger de danske nyheder at fremhæve alle de dårlig ting ved indvandrerne, når man hører om indvandrerne i nyhederne, er det for det meste hvis de har begået indbrud eller andre dårlige ting. Det er ikke særlig tit at nyhederne sender en udsendelse, hvor de vælger at fortælle noget positivt om indvandrerne. Dermed kan man ingen sige at nyhederne også spiller en rolle i hvordan folk ser på mulighederne for et multikulturalt samfund, fordi så længe nyhederne vælger at tage alt det negativ frem i det offentlige, bliver folks syn på indvandrerne ikke ændret, og dermed vil der altid være nogle kulturmisforståelser.

tirsdag den 31. januar 2012

Hvad skal til for at kultursammenstød er mindre problematiske?

Oplysning, information og mindre fordomme. På baggrund af en kvantitativ undersøgelse, dog ikke fuldkommen repræsentativ for Danmark, har vi erfaret hvor uvidende folk er omkring hvad der har haft størst indflydelse på Danmark, med henblik på problematikken omkring kultursammenstød. Konklusionen på denne, er at der er mangel på velinformeret samfund. Hvad det egentlige tiltag bør være for at få fjernet det ignorante og fordomsfulde samfund, er svært at sige, og  noget der hører politikere til, for at finde svaret på.

Når størstedelen af en undersøgelse mener at Muhammedtegningerne har haft størst indflydelse på Danmark, når man har en alternativ svarmulighed i form af 9/11 2001, så virker det for os skræmmende. En krig der har varet i 10 år, dræbt 42 danskere og skabt en global frygt for terrorisme, har sat mere præg på Danmark end nogle andre svarmuligheder i undersøgelsen. Hvad er dette et tegn på? Ignorance? At folk ikke forholder sig til andet end hvad der konkret sker i eget land? Igen er vi i en situation, hvor mangel på oplysning spiller en stor, hvis ikke altoverskyggende, rolle. Havde man formået at formidle korrekte informationer til befolkningen, ville mange misforståelser været undgået og svarene på undersøgelsen havde været meget anderledes. Ser man på Muhammedtegningskonflikten kunne hele situationen potentielt have været undgået, havde Jyllandsposten været mere opmærksom på eventuelle konsekvenser deraf. 



Det hele kan stort set koges ned til en simpel sammenligning. Hvordan tror du en person ville klare sig i en debat omkring udlændingepolitik, hvis personen har absolut ingen indsigt i denne? For det første ville personen naturligvis klare sig utilstrækkeligt. Men hvad er konsekvensen deraf? Personen kan måske blive udsat, for at høre for sin mangel på kompetence. Derudover ville en eventuel ”sejr” være mistet, på baggrund af mangel på viden. Det velkendte udtryk ”Hvis du intet fornuftigt har at sige, så lad være med at sige noget” træder i den grad igennem her. Hvis man intet fornuftigt har at bidrage med, til en debat om udlændingepolitik, hvorfor så overhovedet deltage? Burde Jyllandsposten overhovedet have bragt tegningen? Det er op til dem at beslutte, men det ville måske have hjulpet på en eventuel beslutning, hvis man havde sat sig yderligere ind i tingene.

Hele denne situation har to synspunkter. En fra et dansk synspunkt og et fra den muslimske verden. Indtil nu har debatten taget udgangspunkt set fra et muslimsk synspunkt. Drejer man synspunktet til at være med danske øjne, så ændrer hele situationen sig. Vi lever i et samfund hvor ytringsfrihed vejer meget i vores hverdag. Vi bliver nemt forargede over andres måde at reagere på, når man siger sin mening. Muhammedtegningerne er ikke en undtagelse, men nærmere et godt eksempel på, hvor lidt indsigt danskere har i andre samfund. Vi stiller os på bagbenene i stedet og stiller os komplet uforståen overfor at et helt land kan blive boykottet af hele mellemøsten, på baggrund af en uskyldig tegning. Dette ville endnu en gang være en helt anden situation, hvis vi var sat væsentligt bedre end i det muslimske samfund og deres verdensopfattelse.

En ting er at synes deres samfund er utilstrækkeligt, men en anden ting er at pisse på det. Det gælder pludseligt begge veje, da ingen har videre respekt for hinanden, på baggrund af de reaktioner man ser. Hvis man var sat ordentligt ind i hver kultur man måtte involvere, ville vurderingen af konsekvenser af sine handlinger, være væsentligt nemmere.

mandag den 30. januar 2012

Hvordan Passer fordommene idag?

Hvordan passer fordommene i dag?

Igennem mine seneste to indlæg har jeg prøvet at komme frem til hvordan mennesket ser på forskellige befolkningsgrupper, jeg har haft opstillet forskellige problemstillinger og lavet et spørgeskema for at finde ud af mere præcist hvilke fordomme folk har i forhold til kulturmøder.

Vi har hvert vores syn på forskellige befolkningsgrupper, om det er positive eller negative, disse holdninger kommer frem via tvet, medier, familie, venner og film. Mange af disse fordomme startede ud som en joke, eller et plot i en film eller tv serie, her kan nævnes Svenskere i de gamle Danske film som altid blev skildret som fulde og Englændere oftest er blevet set som højrøvet og snobbet. Efter jeg har konstrueret et spørgeskema med spørgsmål om netop hvilket syn man har på forskellige befolkningsgrupper var svarende overraskende forskellige.

I mit første spørgsmål spurgte jeg om de adspurgte personer havde en forudbestemt holdning til nogle befolkningsgrupper, her var svaret meget entydigt og også det jeg havde forventet af svaret. 88,9& svarede nemlig ja mens kun 11,1% svarede nej.

I mit spørgsmål om hvordan man opfattede Englændere var der 55,6% der svarede flinke hvor kun 33,3& svarede snobbede, derved er der jo allerede en ”gammel” holdning til en befolkningsgruppe som er på vej ud, og en ny forud indtagelse er på vej.

I mit spørgsmål om hvordan man så Svenskerne var der lige så meget uenighed men også lige så mange forskellige variabler 33,3% svarede drukkenbolte hvilket jo er den skildring de har fået igennem tiderne, mens 33,3% svarede at Svenskere var flinke, til sidst svarede 33,3% af de adspurgte at Svenskere bor i en træhytte, hvilket jo er en helt ny måde at se Svenskerene på.

Sådan et spørgeskema som jeg har lavet er jo ikke ens betydning med at alle har disse holdninger, jeg kunne eventuelt havde valgt at dele mit spørgeskema med folk under 50 år for at se hvad de svarede og derefter 50+ da jeg tror at svarende havde været meget anderledes, det har jeg dog ikke valgt, men har bare delt mit spørgeskema og ladet folk svare ligegyldigt alder.

Dog har det vist sig at mit spørgeskema har haft den effekt jeg gerne ville havde haft, jeg fandt ud af at største delene af personerne havde en holdning til en befolkningsgruppe allerede inden de møder dem og at de gamle antagelser stadig holder lidt stik.

Jeg tror aldrig at man kan komme helt væk fra de ”gamle” menneskesyn som er blevet opdigtet igennem tiderne da de er ind printet i hovederne på folk, både gennem film, tv, bøger og egne oplevelser, vi bliver dagligt præget af ting der sker ude i verden og vi danner vores helt egen mening og holdning om disse ting, dog tror jeg med tiden at de bliver glemt for en stund så man kan få nye holdninger til diverse kulture i verden.

“At være eller ikke at være”


Sådan lød citatet udtalt af karakteren Hamlet skrevet af William Shakespeare 1603. En mand fra så lang tid tilbage, havde allerede dengang fat i nogle vise ord. Stadig den dag i dag, kan de være med til at påvirke livets mysterier såvel som vores identitetsdannelser.

At være eller ikke at være, er et udtryk der dækker godt over vores identitet. Vores identitets bliver dannet og påvirket gennem mange forskellige ting. Hvis vi ser på de små detaljer i vores hverdag, er maden en af de ting der er med til danne og udvikle os. Idag er det blevet helt normalt at spise udenlandsinspireret mad, samtidig med det bliver mere og mere almindeligt at bestille maden udenfra kontra at man selv laver maden, dette er dog et fænomen som er mest udbredt i de større byer.
På grund af vores nations teknologiske udvikling, forekommer der også en del grupperinger blandt de unger, de såkaldte ungdoms grupperinger. De unge samles alt efter interesse, det kunne være, Musik, økonomisk ligehed, ja sågar fælles hobby. men i takt med vores elektronik så som tv, mobiltelefoner, og computere, har dette også været med til at præge de unge i samfundet, eks. hvis man idag var en 4 klasses elev, ville man næsten være udenfor fællesskabet hvis man ikke var i besiddelse af en mobil telefon. Med videre er det blevet en genneralt ting at eje en computer, spillekonsoller, mm. Børn er idag meget bevidste omkring den teknogiske udvikling. men dette kan vores nuværende medier være med til at danne et fælles skab, men også præge vores unge i samfundet. Det kunne være i form af reality showet: “Paradise Hotel” dette er noget som vakker megen opsigt hos de unge, og de unge ser ofte op til dem, dette program har 3 faktor som kan smitte af på de unge, det er at ville opsøge konflikter, drikke alkohol i en større grad end normal, og være hensysløs. Igennem vores spørgeundersøgelse undersøgte vi hvorvidt folket selv føler sig påvirket af tv-serier. Hele 74,3% føler sig påvirket igennem tiden tv-serier, hvilket giver os et klart billede af at folk kan identifiserer sig med de medvirkende og derved bliver det spændende og interessant at følge.

Men vi må ej glemme, vores Politiske udvikling, vi tager bl.a flygtninge ind i Danmark for at hjælpe dem, det har været med til at der forekommer flere forskellige religioner i Danmark, Nu er det ikke længere kun vores Kristne tro som blomstre, nej der bliver bygget moskeer, vi har jehovas vidner. og dette kan også være med til at opdele landet i grupperinger, eftersom de hver især har skikke og regler de lever efter. Dog er det regler som er inden for Straffelovens rammer. af religions grupperinger er der kommet flere, islamistiske grupperinger i Danmark, I vores brugerundersøgelse spurgte vi folket om de følte sig generet af de forskellige religioners fremtræden i Danmark og der var der til stor overraskelse et flertal der sagde nej.

Grunden til vores overraskelse er dog at hvis man oplever noget negativt fra en religion eller finder et irritationsmoment kan dette være med til måske at opbygge et had til religion, hvilket i det tilfælde ville være en påvirkning.

Men en af de vigtigste faktor som står i ledtog med nationens udvikling er vores sociale arv, før i tiden var det meget normalt at man gennem livet tilstræbte sig at videreføre faderens eller moderens erhverv. Var faderen bonde ville sønnen automatisk gå i faderens fodspor. I dag har man ikke på samme måde den sociale arv, men ser mere og mere at de unge i tidligere aldre bliver mere selvstændig, Det er nu en normal ting at de unge prøver at forfølge deres drømme. Såsom karriere og livsstil, kontra til hvordan forældrenes uddannelse og livstil er. Der hvor dog stadig er en stærk social arv, er i de økonomiske klasser, der er det mere en norm at man følger en forældre, hvorpå der også i en hvis grad ligger en større forventning på deres skuldre.

En sidste ting er selvfølge i takt med alt dette der er blevet fremlagt, nemlig de etniske grupper af unge mennesker, for dem kan det være en meget svær ting at komme igennem livet. Der findes flere måder og regler de lever efter som er så meget anderledes end os Dansker forstår. Vi har de etniske unge mennesker, som har en anden religion som påpeger nogle ting og levevilkår som er langt fra den danske levestil, det kunne eks. være at de ikke må spise svinekød mm. ydermere er de også i de fleste tilfælde pålagt deres oprindelig nations skikke og kulture, eks. vi har en ung pige fra de arabiske lande, kan hun på forskellige måder, løsrive sig i en vis grad og leve det senmoderne ungdomsliv, det kunne være at hun tager sin uddannelse og i klasse omgås hun drenge, ja sågar har en kæreste i smug, uden hendes forældre ved besked, og ved at forfølge sig uddannelse, flytter i nogle tilfælde hjemme fra og på den måde løsriver sig fra forældrenes jerngreb, dette kaldes Uddannelsesstrategien. Der skal dog påpeges at nogle af det etniske unge får et friere liv, og derpå kan blande det hele sammen, det kan være at når de er sammen med venner, og er ude for hjemmet lever de et senmoderne liv, hvor imod når de er inde for hjemmets rammer, lever de efter forældrenes skikke og regler, hvilket bliver kaldt bindestregsidentitet.

Ud af alt dette kan der konkluderes at der er så mange forskellige faktor, der danner os som personer, måske er vi ikke altid lige bevidst om det, og andre gange er det noget vi ligger meget mærke til. Og i takt med at vi som samfund og nation udvikler os, vil vi som person altid blive præget på flere forskellige måder, og vores identitets dannelse vil altid have forskellige faktorer.

Vi snakker mere om fordomme end vi lige går og tror



Hvordan bliver fordomme egentlig skabt? Hvilke subkulterer er de mest ubredte som der findes fordomme om? Disse spørgsmål er nogle af dem man kan gå og tænke på når man snakker om fordomme.
Skrevet af Mie, Karsten og Anne Cathrine

Vi har stillet os selv en række spørgsmål for at få svar på, hvilke fordomme der er om de forskellige stereotyper, og hvordan de bliver dannet. Vi har sendt et spørgeskema ud på Facebook, for at finde ud af hvad vores venner og bekendte vidste om fordomme.
Vi ved på forhånd at der findes fordomme overalt i verden. Alle hører om dem, enten igennem ens omgangskreds eller igennem medierne. Medierne vælger selvfølelig de historier de finder mest interessant, og som vil skabe en større historie. På den måde har vi på forhånd skabt en fordom om en stereotype, på baggrund af det vi har hørt i medierne, uden at vi nødvendigvis har mødt stereotyperne eller kender til dem i forvejen.

Der er 4 kriterier der karakterisere stereotyper:
1) Opfattelsen skal være almindelig udbredt.
2) Den skal forblives stabil over en længere periode.
3) Den karakterisere individer i deres rollefunktion.
4) Den er oftest negativ.


I vores opgave har vi kigget på hvordan stereotyper har udviklet sig og hvordan det senmoderne samfund har påvirket mængden af fordomme. Stereotyper udvikler sig hele tiden. Både negativt og positivt.
Et af vores underspørgsmål er hvilke fordomme der er om stereotyper. Stereotyper kan indgå i subkulterer, men det behøver de ikke for at opnå betegnelsen stereotype. Subkulterer kan være en ungdomsgruppe fx hiphoppere, autonome og Christianitter, der har de samme fælles normer, fælles tøjstil, fælles musikstil og attituder osv.
En kultur der ligger sig tæt op af subkulturen er delkulturen. Det er en kultur hvor gruppen kan nøjes med at dele én fælles interesse for fx fodbold, have samme tøjstil eller musiksmag. De behøver ikke have andre fælles interesser end blot én ting, og de har som sådan ikke noget imod den omgivende befolknings kultur. Forekommer der fælles ydre kendetegn som tøj, musik, sproglige udtryk eller andre synlige fænomener, betegnes de som æstetiske fælleskaber.


Vi lavede et spørgeskema om fordomme og stereotyper som vi lagde ud på Facebook, fordi vi mente at det ville være der, vi ville få flest svar, da folk i dag er meget på nettet.
Af dem som havde svaret på det, var de 66% kvinder, det havde vi også regnet med, da mænd ikke vil svare på noget som ikke gavner dem selv.
Aldersgruppen var bred af dem som har svaret , men det var flest unge respondenter. Grunden er at flest unge er dem som befinder sig på Facebook.

Respondenterne som svarede på hvor de kom fra, var mest fra Sønderjylland, da vi selv er fra Sønderjylland og har vores omgangskreds/venner/familie i nærheden.

Vi spurgte respondenterne om de havde hørt om fordomme, og om de kendte til fordomme om nogle stereotyper. Vi fik svar på at 95% kendte til fordomme, og havde hørt mest fordomme om stereotyper som rockere og indvandrere.
Disse fordomme om de to stereotyper, kan være noget man har hørt mest om, fordi vi bor i Danmark hvor vi omgås mange indvandre der er kommet til Danmark i forbindelse med flygtninge, krig og arbejde. Og rockere i forbindelse med deres udseende, deres attitude og ballade.
Ud fra vores spørgeskema kan vi konkludere at næsten alle af respondanterne kender til fordomme. Vi får vores fordomme igennem medierne og igennem vores omgangskreds. Det er ikke altid at de fordomme vi hører taler sandt. Det kan lige så vel være at det er en gruppe eller et individ der har set sig sur på en stereotype, og så har opdigtet en fordom for at skade stereotypen. På den måde kan man hurtigt blive fyldt med en masse information. Man kan selvfølgelig selv vælge om man tager det til sig eller ej. Men i visse stereotyper kan man let blive presset til det.

tirsdag den 24. januar 2012

Oplysning er vejen frem?

Hvis man tror man ved hvordan man håndterer en ting, betyder det så man har ret? Vil man misforstå en opgave, hvis man skærer folk over en kam? Oplysning kan være vejen frem imod et mere imødekommende samfund.

På baggrund af en semikvalitativ undersøgelse har vi kunne komme frem til nye spørgsmål og forundrenden inde for kulturdebatten. Ved mange værende i tvivl om et simpelt udtryk så som: Stereotype, har vi måtte konstatere at simpel oplysning måske ville have en vis indflydelse på hvordan kultursammenstød foregår og at man ikke går skævt ind på hinanden, inden man overhovedet taler sammen.

Fejlinformation

Nogle personer tror en stereotype er en person der gentager ting, andre tror det er en der efterligner andre. Hvis man ikke er opmærksom på et samfunds misforståelse overfor andre, hvordan vil man så som udgangspunkt håndtere sager der har med andre at gøre? Man kan godt forstå at mange har forskellige meninger og holdninger, nu hvor størstedelen af undersøgelsen mener at Danmark er et frit land. Størstedelen mener også at sagen omkring Muhammedtegningerne af Kurt Westergaard, blev taget for groft til sig, af det islamiske samfund. Situationer som dette vil naturligvis heller ikke gavne opfattelsen af det islamiske samfund. Hvis man blev sat ordentligt ind i hvorfor de agerer som de gør, vil ens holdning så ændre sig? Vi har i Danmark svært ved at forholde sig til at andre lande har det så meget anderledes end vi har det. Vi er glade for hvad vi har og derfor mener vi at andre bør leve på nogenlunde samme måde som os. Sådan vil det islamiske samfund også sige og derfor har vi to meget stærke kulturer der clasher mod hinanden, begge med fejltolkninger af de enkelte samfund.

Oplysning, vejen til succes

Ser man på undersøgelsen, kom der nogle skræmmende informationer frem, hvis vi går ud fra det er en repræsentativ undersøgelse for landet. Størstedelen mener at sagen omkring Muhammedtegningerne har haft størst indflydelse på Danmark, frem for 11. september 2001. Der skulle åbenbart aktuelle trusler til, for at man i Danmark, som almindelig borger, forholdte sig til terrorisme? En større undersøgelse er nødvendig for at skabe belæg for sådan en påstand, men er det ikke skræmmende at resultatet peger i den retning?

Mette, Dennis & Till

Flejende spørgeskema

Vi lavede 2 spørgeskema undersøgelser på surveymonkey.com, som vi delte på facebook.dk, hvor vi bad vores venner om at besvare. Der blev lavet 2 spørgeskemaer, en til danskere og en til indvandrerer. Spørgeskemaet til indvandrere gik ud på at finde ud af bla. om de havde haft nogle problemer med danskere udfra kulturelle baggrunde, hvor gamle de var og hvor deres 5 nærmeste venner kom fra, for at se om de valgte danskere eller om de valgte venner med indvandre baggrund om de selv gjorde noget for at integrerer sig og om det danske samfund gjorde nok.


Spørgeskemaet til danskerne gik handlede bla. om hvor gamle de var, om de havde haft nogle dårlige oplevelser med indvandrere udfra kulturelle baggrunde, om indvandrere selv gjorde nok for at integrerer sig og om det danske samfund gjorde nok for at integrerer unge indvandrere. Vi oplevede dog at det desværre ikke blev taget seriøst og vi fik derfor ikke noget reelt ud af vores undersøgelse som vi kunne bruge til noget. De få svar vi fik var useriøse og havde ingen relevans for vores undersøgelse Problemet i dette kan være fordi vi valgte at bruge et medie som facebook. Det går hurtigt hen og bliver useriøst. Hvis det havde været muligt at printe vores spørgeskemaer ud og aflevere det i hånden, ville vores resultat nok have været anderledes og mere seriøst.



En anden grund til at vi ikke har fået noget ud af dette, kan også være fordi det er et lidt følsomt enme vi har valgt og at folk ikke tør svare, men dette havde vi tænkt på inden vi lavede det, og vi valgte derfor at gøre det til en anonym spørge undersøgelse, men dette har desværre heller ikke haft den store effekt, eftersom at der ikke har været mere end 3 besvarelser hvor de 2 af dem var useriøse. Formålet med vores spørgeskema undersøgelse, var at finde ud af og få et indblik i hvordan unge indvandre oplever det er at skulle integrerer sig i det danske samfund, om de valgte nogle bestemte venner ud fra deres kulturelle baggrund og om der er forskel på drenge og piger.og om deres alder gjorde at de måske havde et andet syn på, hvordan det var at skulle integrere sig i Danmark.



Formålet med spørgeundersøgelsen til danskere var at få danskernes syn på hvordan de syntes at unge indvandre integrerede sig i det danske samfund og om der var forskel på deres meninger, alt efter om det var en dreng eller pige og om alderen havde en betydning på dette også.






Gruppe: Tanja, Ditte, Maja og Sabrina